Forsøgsordning er bremseklods for førerløse busser: ”Vi bliver et uland inden for selvkørende teknologi”

Udviklingen af den autonome teknologi i Danmark er gået i stå. Ifølge aktørerne bag forsøg med selvkørende busser skyldes det en forsøgsordning, som ikke fungerer. Derfor anbefaler Vejdirektoratet og Færdselsstyrelsen ligeledes justeringer af ordningen.

Af David Carlsen og Clara Bertram Hansen

LINC’s minibusser kørte rundt på DTU Campus i Lyngby. Foto: Rasmus Degnbol

I en garage i Aalborg står fremtidens teknologi og samler støv. Det er en lille selvkørende bus, som i princippet kan færdes i trafikken uden en chauffør bag rettet. Den er på mange måder et resultat af drømmen om en fremtid med selvkørende biler.

Da forsøget med de førerløse busser fik grønt lys, var det som en del af løsningen på fremtidens problemer i trafikken.

Det var i hvert fald ambitionen. Men nu står projektet parkeret i en garage, og der er ikke udsigt til, at det kommer ud at køre foreløbigt. Med andre ord er drømmen om den selvkørende bus lagt i kunstig koma.

Forsøgsordningen blev endestationen

Hvis man vil teste selvkørende busser i Danmark, skal forsøget godkendes gennem en forsøgsordning. Det er et tiltag, som giver mulighed for at afprøve teknologien, men i dag står den som en forhindring for fremtidige forsøg.

Der har været fire forsøg på fem år, og de er alle afsluttede nu. Hvis man spørger dem, som står bag de gennemførte forsøg, skal ordningen laves om, hvis vi ønsker at satse på den selvkørende teknologi fremover. I hvert fald hvis man spørger Kenneth Jørgensen, som er seniorprojektleder hos LINC:

 ”Som den danske forsøgsordning ligger nu, så hæmmer den udviklingen af den kollektive trafik.”

Tech-optimismen var begyndelsen

Det hele starter godt fem år tilbage, hvor ambitionerne var høje. Mange var overbeviste om, at de selvkørende biler var lige om hjørnet.

“Vi havde henvendelser fra folk, der sagde, at de havde bestilt fem fuldstændig selvkørende biler, som ville blive leveret om 14 dage,” fortæller Bo Ekman, specialkonsulent i Vejdirektoratets Trafik- og Planlægningsdivision.

Optimismen førte til den såkaldte forsøgsordning, som trådte i kraft den 1. juli 2017 i Danmark. Et tiltag, som skulle gøre det muligt at teste selvkørende køretøjer inden for nogle bestemte rammer.
De to aktører LINC og Holo bed på og var de første til at benytte sig af forsøgsordningen.

Fire forsøg på fem år

Det ene af de fire projekter, står LINC bag. LINC hører under partnerskabsorganisationen Gate21. Det er en organisation, som samler det offentlige, det private og forskere i deres projekter. LINC-forsøget foregik på DTU Campus i Lyngby. Her fik selvkørende minibusser lov til at køre rundt og fragte folk fra A-B over en periode på ca. 8 måneder i 2021.

Den anden aktør, Holo, er en mobilitetsvirksomhed. Holo udførte tre af de i alt fire forsøg med autonome minibusser. De fandt sted i Slagelse, Nordhavn og Aalborg i perioden marts 2020 til juni 2022.

Siden de fire forsøg blev afsluttet, har der ikke været optræk til flere. Det kan dog ændre sig, men det kræver handling, mener Kenneth Jørgensen:

”Vi kommer ikke videre med udviklingen af den kollektive transport i Danmark – inden for det selvkørende område i hvert fald – hvis ikke forsøgsordningen ændres.”

Det er netop det, som en evaluering af forsøgsordningen nu har vurderet. Den er lavet af Færdselsstyrelsen og Vejdirektoratet i samarbejde med, blandt andre, LINC og Holo.

Evalueringen, som udkom i juni 2022, fastslår, at der er plads til forbedringer i den nuværende forsøgsordning.

”En bekostelig affære”

Det er hovedsaligt to punkter, som bør ændres, ifølge evalueringen; en såkaldt assessor-ordning og offentlige høringer.

Men det er ikke uden grund, at forsøgsordningen ser ud, som den gør. Den assessorordning, som evalueringen lægger op til en justering af, er til for at garantere sikkerheden ved de nye forsøg:

“Når man har fået godkendt de her køretøjer, så skal man også have en tredjepartsvurdering af selve forsøget. Det vil sige, at der er en assessor, som skal sige god for, at det kan gennemføres uden øget risiko for trafiksikkerheden,” lyder det fra Bo Ekman. Han har deltaget i arbejdet omkring evalueringen.

Men efter de første forsøg viser evalueringen, at assesseringen har taget unødigt lang tid. Det bekræfter Head of Business Development hos Holo, Michael Skibsted:

 “Nogle af rådgiverne er vant til at kigge på jernbaner. De vejleder på den baggrund, og det er problemet, for en selvkørende bus kan ikke falde ind under de samme rammer som en jernbane eller en almindelig bus på vejen.”

Når det tager lang tid at få styr på sikkerheden ved et forsøg, har det også betydning for resten af projektet:

“Det er en utrolig bekostelig affære, fordi assessoren skal betales af projektet,” fortæller Kenneth Jørgensen fra LINC. Han håber i stedet på, at man vil afskaffe assessorordningen og samle godkendelserne til forsøget ét sted. Det vil nemlig forenkle processen.

Det andet punkt, som står til at blive ændret, hvis politikkerne vælger at følge evalueringens anbefalinger, er de offentlige høringer. Som det er nu, skal hvert forsøg til høring og godkendelse i Transportudvalget.

Det er en proces, som, ifølge evalueringen, ikke har ført til nogen ændringer i ansøgningerne. Det overrasker ikke Michael Skibsted:

”Vores ansøgning var 1000 sider. Jeg går ikke ud fra, at de læser alt det.”

Høringer er tidskrævende, da der som minimum er en behandlingstid på fire uger. Nu lægges der op til, at man i de typer af forsøg, man har set indtil videre, vil fjerne høringerne.

Michael Skibsted håber på en mere lempelig forsøgsordning. Foto: Clara Bertram Hansen

Skulle have gjort det lettere

De offentlige høringer blev oprindeligt skrevet ind i forsøgsordningen for at gøre det lettere at føre forsøgene ud i virkeligheden:

“Vi har det her regelsæt, hvor der faktisk er blevet taget hensyn til smidigheden ved hjælp af en hjemmel til at udstede bekendtgørelser,” lyder det fra advokat Asbjørn Reissmann, som beskæftiger sig med lovgivning indenfor transportret.

“Det er ret normalt at gøre sådan på områder, hvor der er behov for hurtigt og forholdsvist dynamisk at lave særregulering.”

I stedet for at fungere som grobund for innovation, har den forlængede behandlingstid gjort det uattraktivt at ansøge gennem forsøgsordningen i Danmark.

Asbjørn Reissmann arbejder som advokat inden for blandt andet transportret. Foto: Clara Bertram Hansen

Vi er ikke der, hvor vi troede vi ville være

Det er dog ikke kun en kringlet forsøgsordning, der har bremset modningen af de førerløse minibusser. Det har vist sig, at teknologien generelt ikke har udviklet sig så hurtigt, som tech-optimisterne i 2015 havde spået.

I forsøgene viste det sig, at de selvkørende busser, som var købt ind til at køre uden personale ombord, ikke kunne leve op til den forventning.

“Det, vi fandt ud af, var, at teknologien nok ikke var så langt, som man havde forventet,” lyder det fra Bo Ekman.

Det er også noget, som Michael Skibsted kan nikke genkendende til:

“Vi havde også håbet og fået lovet, at teknologien udviklede sig hurtigere, end den gjorde.”

Han understreger dog, at udviklingen af teknologien ikke sker, hvis ikke man kan teste den ude i den virkelige verden:

“Der må godt være mindre fejl. Der må godt være nogle steder, hvor bussen for eksempel stopper for meget. Men det finder vi ikke ud af, før vi kører ude på vejene.”

Det kørte ikke på skinner

Forsøgene har ikke været lige ud ad landevejen. Der har været flere eksempler på busser, der stoppede for blade eller foretog en katastrofeopbremsning, hvis en cykel overhalede.

Men det er netop den type fejl, man ikke kommer frem til ved blot at sidde på et universitet og lave udregninger. Sådan lyder det fra lektor ved DTU COMPUTE, Per Bækgaard:

“Vi kan ikke komme til at få en brugervenlig teknologi, hvis ikke vi også har mulighed for at teste det af. Det viser al erfaring fra andre områder også.”

Han er en af de forskere, som har været tilknyttet LINC-projektet på DTU Campus.

“Man kan måske tænke, at vi ingeniører ved alt, men det gør vi ikke. Meget lærer vi først, når vi er ude og teste.”

Trafikproblemer kalder på løsninger

Ambitionen med forsøgene var også at arbejde imod konkrete løsninger på nogle af de problemer, som den kollektive trafik står over for. De seneste ti år er der kommet godt 500.000 flere biler på de danske veje. Det viser tal fra Danmarks Statistik.

“Sat på spidsen er vi faktisk der, hvor den kollektive trafik bliver udkonkurreret,” mener Kenneth Jørgensen.

Én af de konkrete løsninger, DTU Campus arbejdede på, var, at man som passager kunne tilkalde minibussen med en app på telefonen. Per Bækgaard ser den funktion som en mulig løsning på et andet problem i trafikken:

”I bestemte områder, hvor det er for dyrt at sætte en bus ind og køre en fast rute, ville den selvkørende bus kunne tilkaldes efter behov.”

”Vi er slet ikke med forrest i bussen. Tværtimod”

Som det ser ud lige nu, er der dog ikke udsigt til flere forsøg med de automatiserede minibusser, og det kan være problematisk, siger Kenneth Jørgensen:

“Vi kommer nok til at blive betragtet som et uland inden for selvkørende teknologi. Vi er slet ikke med forrest i bussen. Tværtimod,” siger han og peger på den helt store barriere i forhold til arbejdet mod en selvkørende kollektiv trafik:

“Hvis forsøgsordningen ikke bliver ændret, så tror jeg ikke på, at vi får flere forsøg i Danmark.”

Nye projekter kræver politisk handling

De firhjulede, førerløse busser, som skulle være løsningen på morgendagens trafikproblemer, går en usikker fremtid i møde. I den forbindelse understreger Michael Skibsted, at det kræver mod at satse på ny teknologi, og han kommer derfor med en opfordring til politikkerne:

”Hvis man gerne vil lave noget innovativt, så bliver man på et tidspunkt nødt til at tage en risiko.” Ifølge ham er det nemlig ikke et område, hvor man kan se tiden an:

”Man kan sammenligne det lidt med at bygge vindmøller. Man skal helst være de første til at gøre det, for så er man langt foran allerede.”

Det, at turde afprøve ny teknologi, er afgørende for udviklingen, fastslår Per Bækgaard:

“Vi kommer ikke ret langt, hvis ikke vi kan teste busserne. Det at køre én runde på en testbane giver os ikke den her interaktion med hverdagen.”

Første skridt var evalueringen, og nu venter Holo og LINC på, hvornår forsøgsordningen bliver taget op i Transportudvalget. De håber på, at en ny og forbedret ordning kan puste liv i de busser, som står parkeret i garager rundt omkring.

Den ensomme bus i Aalborg

Hvis man i Danmark vil satse på selvkørende teknologi, tyder meget på, at en nytænkning af den nuværende forsøgsordning vil være et godt sted at starte. Hvordan den vil komme til at se ud, vides ikke endnu, men der er lagt op til forbedringer, og det næste skridt er politisk handling.

Én ting er dog sikkert. I Danmark står en ensom, delvist selvkørende minibus parkeret i en garage i Aalborg som et symbol på en teknologisk optimisme, der engang var.